Sidder i stuen og lytter til Søren Huss' fantastiske musik. Jeg kan slet ikke beskrive den følelse, jeg får indeni. Sangene er så fyldt af melankoli, savn og sorg, men samtidig bare så forhåbningsfulde.
Søren Huss blev jo ramt af en kæmpe ulykke for et par år siden; hans kæreste og deres datter blev kørt ned af en lastbil. Kæresten døde på stedet, mens barnet overlevede.
Hvor må det være hårdt at miste den, man elsker. Den, man vil dele livet med. Jeg har altid været kæmpe fan af Saybia, og selvfølgelig bliver man berørt af det. Jeg ved godt, man slet ikke kan sætte sig ind i det og måske ikke engang tillade sig at føle sorg på hans vegne, men når jeg hører hans nye sange, kan jeg bare slet ikke lade være. Jeg føler så meget, når jeg hører dem. Ingen sange har nogensinde rørt mig så meget.
Min mor kom hjem for en uge siden og sagde til mig, at jeg skulle finde Søren Huss' nye sange på youtube. Jeg var lidt skeptisk, for hun sagde, at det lød meget anderledes end Saybia og det kunne jeg slet ikke forestille mig. Men da jeg så fandt 'Et hav af udtstrakte hænder' på youtube, blev jeg bare slået omkuld. Wow, hvor var det bare en fantastisk sang med en skøøøøøn tekst!!!
"Jeg har stirret op fra dybet
Og jeg så et bølgende hav
Udstrakte hænder
Det er kærlighed, der rakte ned
Holdt mig fast og holdt så længe
At jeg til sidst kunne vriste mig fri
Med viljen til selv at stå og holde tanken om at leve ud"
Jeg tolker det, som om han har fået en masse hjælp og kærlighed fra sine venner, som har gjort, at han har kunnet komme videre i sit liv og være en fantastisk far for sin datter.
Jeg kan bare relatere til den tekst. Måske har jeg ikke mistet så meget som ham, men jeg ved, hvordan det er at befinde sig 'på bunden af dybet'.
Den sang er så smuk og virkelig fuld af håb. Han fortæller, at han vil videre. Han vil kæmpe for det og stadig beholde mindet om sin kæreste.
Et hav af udstrakte hænder er en utrolig smuk sang, men en, der er endnu smukkere, er 'Du Er'. Den vil jeg gerne linke til. Ikke til albumversionen, men en live version jeg har fundet på youtube. Grunden til, at det ikke er albumversionen, er, at når det er live, kan man virkelig mærke Søren Huss. Det er en fantastisk følelse og man lever sig virkelig ind i det!!! Ååååh, jeg græd første gang, jeg hørte den. Den er så fyldt med kærlighed og jeg håber, I vil høre den, for den er så fantastisk og ubeskrivelig!
LISTEN GUYS !!
---------------------> Søren Huss - Du Er
Ingen kommentarer:
Send en kommentar